De utilfredse studerende på University College Sjællands campus i Nykøbing appellerer nu direkte til politikere på alle niveauer om hjælp til at få omstødt bestyrelses-beslutningen om at flytte uddannelserne væk fra Nykøbing.
- Vi har rettet henvendelse til Folketingets uddannelsesudvalg og alle partiernes uddannelsesordførere. Derudover har vi sendt en del mails og breve ud i går til politikerne i regionsrådet og lokalt, hvor vi forklarer vores situation og beder dem om at hjælpe os med at få beslutningen omstødt.
- Det er jo ikke kun fordi, at det er os som studerende, det kommer til at ramme. Det er hele Lolland-Falster og dermed den sydlige del af Region Sjælland, som bliver hårdt ramt af det her, siger Marie Sinding på vegne af de studerendes råd på campus Nykøbing.
I formiddag var de studerende samlet på campus i Bispegade til møde med rektor for University College Sjælland, Ulla Koch, hvor de studerende forventer, at hun forklarer, hvorfor bestyrelsen har truffet det valg, man har.
- Vi kan slet ikke forstå det. Det hedder sig, at man tager hensyn til yderkantsområderne. Men det eneste yderkantsområde, der er i skolens område, er Lolland-Falster. Og så er vi et af de steder, hvor man lukker, siger Marie Sinding.
De studerende har nu startet en underskriftindsamling til fordel for bevarelse af uddannelserne i Nykøbing. De studerende har allerede været ude og samle ind i Nakskov og Maribo, og i dag ved middagstid var der underskriftindsamling på Torvet i Nykøbing.
Derudover er der også hængt opslag op i nogle af daginstitutionerne i Guldborgsund Kommune
Og helt i tråd med tidens trend har de studerende også oprettet en Facebook-gruppe på internettet, hvor folk kan melde sig ind og give deres mening til kende. Det er der foreløbig cirka 200, som har gjort.
Du kan finde Facebook-gruppen ved at klikke her, såfremt du har en Facebook-profil.
Jakob Poulsen
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker