Mindre kønsorganer, færre sædceller og ændret adfærd. Det bliver resultatet hos rotter, hvis moderen udsættes for meget høje doser UV-filter under graviditet og amning, viser undersøgelser fra DTU Fødevareinstitut.
Det undersøgte UV-filter, der hedder octyl methoxycinnamat, findes i blandt andet solcreme.
Selv om mennesker udsættes for betydeligt lavere doser UV-filter, bør resultatet alligevel vække bekymring.
Især hvis man er gravid, mener Marta Axelstad Petersen, der har lavet undersøgelsen i sit ph.d.-projekt ved DTU Fødevareinstituttet.
- Vi har vist, at disse kemikalier er hormonforstyrrende. Det her er blot endnu et stof med hormonforstyrrende effekt, siger Marta Axelstad Petersen og fortsætter:
- Hvis UV-filtre var det eneste stof, vi bliver udsat for, ville der nok ingen problemer være, men vi bliver som mennesker udsat for rigtig mange af den slags stoffer i små doser.
I undersøgelsen blev tre grupper af gravide rotter udsat for forskellige doser af UV-filteret i graviditets- og diegivningsperioden.
De han-unger, der blev udsat for de to højeste doser, har både en mindre prostata, mindre testikler, nedsat niveau af hormonet testosteron samt færre sædceller.
Hos rottemødrene ses et markant fald i forekomsten af skjoldbruskkirtelhormonet thyroxin, som spiller en afgørende rolle under hjernens udvikling hos ungen.
Rotterne fik 500-1000 milligram UV-filter pr. kilo kropsvægt sprøjtet direkte ned i mavesækken.
Hos mennesker kan et lavt niveau af thyroxin under graviditeten føre til forsinket hjerneudvikling og nedsat intelligens hos børnene.
UV-filtre absorberes gennem huden og kan spores i både modermælk, blod og urin.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker