Det er endnu uvist, om det vil få et retligt efterspil for DR's nu forhenværende generaldirektør Kenneth Plummer, at han i en ny portrætbog om ham beskylder to tidligere DR-direktører for regnskabsfifleri.
Beskyldningerne kommer i forbindelse med, at Plummer i en samtale med forfatteren bag bogen fortæller, at de tidligere DR-direktører Lars Vesterløkke og Lisbeth Knudsen begge søgte om at blive generaldirektører i 2005.
Om det tilføjer Kenneth Plummer over for forfatteren, at der var brug for en ude fra til at "rydde op i de uregelmæssigheder, der var".
"Hvis det var blevet Lisbeth Knudsen eller Lars Vesterløkke ... de var så fedtet ind i den grimme, grimme historie, der eksisterede," forklarer Kenneth Plummer således og tilføjer:
"Der var et officielt regnskab i Nyhederne og et de facto-regnskab, de selv fedtede rundt med (...) Hvis du gør sådan noget i en privat virksomhed, ryger du fandeme næsten i fængsel."
Beskyldningerne har fået både Lisbeth Knudsen og Lars Vesterløkke, der i dag er henholdsvis topchef i Berlingske Media og direktør hos Ritzaus Bureau, op i det røde felt, og de har begge kaldt anklagerne "vanvittige".
Hvorvidt der venter et sagsanlæg mod Plummer, der trods flere lejligheder til det torsdag ikke har trukket beskyldningerne tilbage, er endnu uvist.
Lars Vesterløkke afviser at kommenterer sagen, og det lykkedes heller ikke at få en kommentar fra Lisbeth Knudsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker