Sommerhuse i klitterne og boliger nær de danske fjorde skal få flere danskere til at slå sig ned på landet, mener Venstre. Partiet vil stoppe affolkningen på landet ved at sikre bedre muligheder i de områder, hvor danskerne bliver færre og færre, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
- Mange mennesker i yderområderne føler sig oversete og oplever, at investeringerne ligger i byerne. De vil gerne have flere handlemuligheder, og vi skal fordomsfrit diskutere muligheden for at bygge tættere på kysten, siger skatteminister og næstformand i Venstre Kristian Jensen.
Sammen med miljøminister Troels Lund Poulsen (V) sparker han gang i debatten om "Danmark i bedre balance".
- I øjeblikket er det ikke muligt at bygge i en zone, som går tre km ind i landet, og det er ikke lige hensigtsmæssigt alle steder. Her skal vi overveje udvikling og byggeri de steder, hvor afvandringen er størst. Som for eksempel på Mors, hvor den zone hele vejen rundt om øen tager en god del af mulighederne, siger miljøministeren og understreger samtidig, at der ikke er planer om at åbne for byggeri i 300 meters afstand fra stranden.
Ud over boliger tættere på den danske kyst gør de to Venstre-ministre sig også tanker om at understøtte livet på landet ved for eksempel at udsætte større dyr som vilde heste og bisonokser i naturen for at tiltrække turister.
I Danmarks Naturfredningsforening er præsident Ella Maria Bisschop-Larsen ikke begejstret for tanken om at bygge tættere på kystlinjen.
Til gengæld er Landsforeningen Landsbyerne i Danmark begejstret for udspillet.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned