Venstre ser ingen grund til at indlemme Dansk Folkeparti i regeringen. Hvorfor lave om på noget, der virker, lyder parolen fra Danmarks liberale parti.
Mens den konservative justitsminister Brian Mikkelsen byder Dansk Folkeparti indenfor på ministerkontorerne, så er de mere lunkne over for idéen i Venstre.
- Jeg synes, at vi har en stærk konstellation med en borgerlig-liberal regering og med Dansk Folkeparti som støtteparti, der har nået mange resultater sammen. Der er ingen grund til at lave om på noget, der virker, siger partiets politiske ordfører, Peter Christensen.
Han mener ikke, at Dansk Folkeparti har ytret noget ønske om at blive indlemmet i regeringen, heller ikke efter at Pia Kjærsgaard onsdag betegnede Brian Mikkelsens åbne arme som en "positiv melding."
- Dansk Folkeparti har ikke bedt om at komme i regering, siger Peter Christensen.
Han angiver uenighederne vedrørende det fælles europæiske arbejde som en knast, der forhindrer Dansk Folkeparti i at få ministerbiler.
- Det er en velkendt sag, at der er politikområder, hvor vi ikke er enige, blandt andet EU-politikken, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker