V hilser eksamen for dumpekandidaten IC4 velkommen
DSB's beslutning om at sende de skandaleramte IC4-tog til en "afgørende eksamen", der skal kaste lys over, om det kan betale sig fortsat at kaste penge efter forbedringer af togene, glæder Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen.
Han forestiller sig imidlertid ikke, at eksaminanden kommer bare tilnærmelsesvist ubesværet gennem "pensum".
- IC4 vil være en dumpekandidat. Der dukker hele tiden nye ting op, og vores indstilling har længe været, at man skal holde op med at kaste gode penge efter dårlige, siger Kristian Pihl Lorentzen.
- Så jeg tager DSB's udmelding om en eksamen som et sporskifte, som jeg hilser velkommen, siger han.
DSB oplyste mandag i en pressemeddelelse, at man vil have kastet lys over, om det er realistisk og økonomisk forsvarligt at få togene ud at køre med en tilstrækkelig høj driftsstabilitet.
Men selvom toget skulle dumpe afgangsprøven, er det ikke planen, at det skal tages ud af drift, forklarer direktør for DSB Vedligehold Steen Schougaard Christensen til Ritzau.
Hos Venstre er man dog klar til at gå over til en "plan B", hvis IC4 skulle ende med at dumpe til eksamen, og at det viser sig, at det ikke er økonomisk forsvarligt at blive ved med at lappe og forbedre de stærkt forsinkede tog.
- Vi kan sørge for at få det maksimale ud af vores IC3-tog, vi kunne se på, om private aktører kunne komme ind, der kunne leases dieselmateriel, ligesom vi kunne bringe nogle af de gamle MR-tog fra 1970'erne i spil, siger Venstres transportordfører.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie