Den norske nobelpriskomité er blevet mindre objektiv og mere venstreorienteret de seneste årtier.
Det mener Venstres udenrigsordfører, Søren Pind, som ikke mener, komitéen kan argumentere for valget af Barack Obama som modtager af Nobels fredspris.
- Jeg synes, man står med et forklaringsproblem, når man giver den til Obama. For hvorfor?, siger Søren Pind.
Nobelkomitéen giver prisen til Obama på baggrund af hans "visioner om diplomatiske løsninger, samarbejde mellem folk og en verden fri for atomvåben". Men Søren Pind indikerer, at USA's tidligere præsident George W. Bush er mere berettiget til fredsprisen end Obama.
- Obama har ikke rigtigt lavet noget. Det er lidt pudsigt. Man kunne spørge, om ikke George W. Bush har gjort mere for at skabe fred i Irak, end Obama har gjort for at skabe fred i verden, siger Søren Pind.
I det hele taget ser Venstres udenrigsordfører en tendens i udvælgelsen af fredspris-modtagere de seneste årtier. Han mener selv, at den tidligere amerikanske præsident Ronald Reagan burde have fået den fornemme pris i selskab med Mikhail Gorbatjov i 1990 for afslutningen på den kolde krig.
- Der tegner sig efterhånden et politisk billede af, hvem man giver Nobels fredspris til. Og det ser i hvert fald ikke ud til, at det er muligt at give den til republikanske præsidenter i USA, siger Søren Pind.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker