Våbenfund hos 28-årig bliver dyrt
Efter den nye våbenlov kan det sagtens ende med en et år ubetinget fængselsstraf for en mand i Rødby,
Den seneste stramning af våbenloven her i sommer kan vise sig at blive meget dyr for en 28-årige mand fra Rødby. Da politiet forleden efter et anonymt tip rykkede ud for at ransage mandens bopæl i Rosenvænget, fandt betjentene et haglgevær og en riffel.
Efter de tidligere regler havde det udløst en bøde, men med stramningen af våbenloven er der lagt op til, at det skal koste et år bag tremmer - også selv om våbnene blot findes i hjemmet. Hidtil har den hårde fængselsstraf kun været gældende, hvis man kørte rundt på offentlige steder med farlige våben.
Når den 28-årige nu står til en ekstraordinær hård straf, er det som et resultat af de stramninger, justitsminister Brian Mikkelsen har indført i regeringens bandepakke. Ud over, at strafferammen for våbenbesiddelser er steget fra fire til seks års fængsel, har man indskærpet, at forbuddet mod farlige våben også gælder i hjemmet og ikke kun, hvis man medbringer dem på offentlig vej eller i bil.
Dermed er besiddelse af ulovlige våben i hjemmet hævet op fra overtrædelse af våbenloven til overtrædelse af straffelovens kapitel om almenfarlige forbrydelser, i dette tilfælde § 192.
- Der er tale om en alvorlig skærpelse, som også almindelige jægere og andre skal være særdeles opmærksomme på siger efterforskningsleder, vicepolitikommissær Bo von Würden, Nakskov Politi.
Det betyder, at hvis en jæger har glemt at forny sit jagttegn og stadig opbevarer våbnene hjemme, så står han til en ubetinget fængselsstraf.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned