Vaccinerede med to forskellige vacciner tilbydes et tredje stik
Omkring 150.000 i Danmark er blevet vaccineret mod covid-19 med to forskellige vacciner. De vil senere blive tilbudt endnu et stik med den seneste vaccine. (Arkivfoto) Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Når vaccineudrulningen er gennemført, får de krydsvaccinerede tilbudt en tredje vaccination, skriver DR.
Omkring 150.000 borgere i Danmark er vaccineret med to forskellige vacciner. Men når vaccinationsprogrammet er gennemført, vil alle de, der er blevet krydsvaccineret, få tilbudt et tredje stik, skriver DR Nyheder.
Sundhedsministeriet oplyser til DR Nyheder, at de krydsvaccinerede vil få tilbudt et tredje stik, efter at vaccineudrulningen er gennemført.
- Sundhedsstyrelsen har vurderet, at det er sundhedsfagligt bedst at tilbyde endnu en dosis mRNA-vaccine til personer, der har fået første stik med AstraZeneca-vaccinen og andet stik med en mRNA-vaccine.
Hvordan forløbet skal tilrettelæggelses, og hvordan det skal gennemføres i praksis, er ikke på plads endnu, men skal aftales nærmere mellem Sundhedsstyrelsen og regionerne.
Det er primær frontpersonale, som har fået deres første stik coronavaccine med AstraZeneca og det andet stik med enten Pfizer eller Moderna.
I april trak de danske sundhedsmyndigheder som det første land i verden vaccinen fra AstraZeneca ud af den nationale vaccineudrulning.
Det blev besluttet, efter at der var konstateret en sammenhæng mellem meget sjældne, men alvorlige bivirkninger hos enkelte personer, der havde fået et stik med AstraZeneca-vaccinen.
Flere lande kræver, at man har fået to stik med den samme vaccine, før man kan rejse ind over landegrænsen.
Udenrigsministeriet opfordrer til, at man undersøger ambassadernes hjemmesider eller kontakter de lokale myndigheder, før man rejser til udlandet, hvis man er blevet vaccineret med to forskellige vacciner.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker