Værnepligtige fra Livgarden hjælper med at sikre Børsens værdier
Livgarden ankommer. De skal hjælpe med afspærring og sikring af værdier fra Børsen. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Den Kongelige Livgarde er til stede ved Børsen for at hjælpe med at redde ting ud af den brændende bygning.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Der pågår tirsdag formiddag en omfattende indsats for at forsøge at redde nogle af de historiske genstande, der befinder sig inde i Børsen, der står i flammer.
Den Kongelige Livgarde hjælper blandt andre Hovedstadens Beredskab og politiet.
- 40 værnepligtige fra Livgarden er indsat til sikring af værdigenstande fra den sydlige ende af Børsen, skriver Forsvaret på det sociale medie X.
- Andre står ved fem poster rundt om Holmen, hvor de bistår med afspærring og hjælp til udrykningskøretøjer.
Forsvaret skriver desuden, at Hjemmeværnet er varslet, men endnu ikke indsat.
Annonce
Nu om dage er det Dansk Erhverv, der har hjemme i Børsen.
- Vi er dybt berørte over det, vi oplever lige nu. Vi havde set frem til at fejre Børsens 400 års fødselsdag og til at fortælle historien om det sted, hvor dansk handel blev startet, sagde direktør Morten Langager ved en pressebriefing tirsdag formiddag.
Børsen og bygningens spir er totalt opslugt af røg og kraftige flammer fra en brand i København tirsdag den 16. april 2024. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Han fortæller, at det var "et skrækkeligt syn", der mødte de første medarbejdere fra Dansk Erhverv i morges, hvor branden allerede var i fuld gang.
- Så var det bare med at få tøjet på og komme afsted. Vi har været inde for at redde så mange kunstgenstande som muligt, og der foregår fortsat et redningsarbejde i den henseende, sagde Langager.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned