Valg på Færøerne: Efterlyser flere kvinder i lokalpolitik

Når færingerne tirsdag går til kommunalvalg, er der som ved lokalvalg i Danmark betydeligt færre kvinder end mænd at stemme på.

540 kandidater kæmper om en plads i de 29 by- og bygderåd, 357 mænd og 183 kvinder. Det svarer til, at 34 procent af de opstillede er kvinder. Ved forrige valg var det 36 procent.

Formand for Ligestillingsrådet på Færøerne Mai Laksáfoss Simonsen mener, at manglen på kvinder i politik generelt fylder for lidt i de færøske medier. Desuden burde emnet indgå i de gymnasiale uddannelser, siger hun.

- Vi mangler den dynamik i politik, som opstår, når kønnene er ligeligt repræsenteret, siger Mai Laksáfoss Simonsen.

Ifølge redaktør Marna Jacobsen mangler færøske kvinder politikere af deres eget køn at identificere sig med.

- På Færøerne er man stadig traditionel, når det gælder kønsroller og arbejdsfordeling. Kvinderne tager fortsat mere ansvar for de hjemlige forhold. Blandt andre vil de unge kvinder ikke stille op i politik. De prioriterer omsorg i hjemmet, angiver Marna Jacobsen som en årsag til, at der på stemmesedlerne er en betydelig overvægt af mænd.

De seneste fire år har 34 procent af pladserne i by- og bygderådene på Færøerne været besat af kvinder. I de danske kommunalbestyrelser udgør kvinderepræsentationen på nuværende tidspunkt 33 procent.

En af Færøernes syv kvindelige borgmestre, Eyðdis Harmann Niclasen fra den vestligt beliggende Vaagø, mener, at en årsag til de få kvindelige borgmestre kan være det tekniske ansvar.

- Hul i vejene, der skal asfalteres, spildevand, kloakker med mere er tekniske ting, som mænd normalt tager sig af. Det er noget af årsagen til, at kvinderne ikke vil påtage sig det øverste ansvar. Men borgmesterjobbet indeholder langt større og for kvinder som regel vedkommende områder, såsom ældre, børnepasning og skoler, påpeger hun.