Der ligger en klar strategi bag den fundamentalistiske muslimske organisation Hizb-ut-Tahrirs ønske om at holde sit omstridte debatmøde på Det Kongelige Bibliotek.
Et sted som er et symbol på dansk akademisk og intellektuelt liv - et monument på det nye København.
Det siger historiker René Karpantschof, Sociologisk Institut på Københavns Universitet.
- Det er en del af strategien, at valget giver polemik og diskussion. Der ligger en meget stærk symbolværdi i at vælge et sted, der ligger i centrum af København - både magtmæssigt, politisk og kulturelt, siger han.
Ifølge René Karpantschof gælder det for Hizb-ut-Tahrir om at erobre plads i det offentlige rum, og hvis man så kan få nogen til at reagere og blive provokeret, så er man jo endnu mere synlig.
- De vil sætte deres mærke på Danmarks deltagelse i Afghanistankrigen. Det styrker deres dagsorden om, at det er legitimt, at Danmark er en besættelsesmagt. De radikaliserer så diskussionen yderligere ved at opfordre til aktiv kamp mod de danske soldater, siger han.
Og når de så vælger Den Sorte Diamant, så viser de yderligere, at de spiller med de store. At de ikke bare er en lille tilfældig forening ude fra Nørrebro.
- Det giver større betydning over for deres tilhængere, at de kan vise, at de spiller inde på nationalstadion. De spiller med de store, og at de kan sige: De taler alle sammen om os. Se hvor vigtige vi er, siger René Karpantschof.
Samme strategi ligger der bag det stærkt højreorienterede Danmarks Nationale Fronts ønske om at leje samme lokale, mener sociologen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde