Der fosser hvert døgn 12.500 liter varmt vand ud et sted i Gedser, og det er endnu ikke lykkedes Gedser Fjernvarmeværk at finde skaden, der er opstået søndag.
Blot 15 borgere har lyttet til værkets opfordring gennem Folketidende, Radio Sydhavsøerne og opslag i Brugsen i Gedser og Blæksprutten om at kontakte værket, hvis man har åbnet for varmen søndag eller mandag. De 15 er tjekket, uden at fejlen blev fundet.
Der er 370 kunder, som potentielt kan have lækagen i deres hus, og værket vil gerne i kontakt med alle de kunder, der åbnede for varmen søndag eller mandag. Derfor begynder de ansatte nu at stemme dørklokker fra en ende af.
- Det er sandsynligvis et ældre menneske, der ikke lægger mærke til, at der er noget galt. Eller det kan være et ubeboet hus, hvor en ejendomsmægler eller en fra et dødsbo har sat varme på og kørt igen. Endelig er der desværre også muligheden for, at nogen stjæler fra os, siger formand for Gedser Fjernvarme Bent Andersen, som ikke ønsker at beskrive nøjere, hvordan et eventuelt tyveri kan foregå.
Værket vil meget gerne kontaktes på telefon 21 44 97 59, hvor vagthavende er klar til at rykke ud.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde