Ikke kun Billund Lufthavn, men også legetøjsfabrikken Lego blev onsdag formiddag lammet af skybrud i Sydjylland.
Op mod 100 millimeter regn i løbet af kort tid standsede midlertidigt produktionen i Legos pakkeri på Højmarksvej i det centrale Billund. Det skete kort efter klokken 09.30, og kort efter blev flytrafikken også midlertidigt indstillet.
- Vi har aldrig oplevet noget lignende, oplyser kommunikationschef Charlotte Simonsen.
Da det så værst ud, var der tre-fem centimeter vand på gulvet i pakkecentralen, og arbejdet måtte midlertidig indstilles både af hensyn til medarbejdernes sikkerhed og produkternes kvalitet.
Charlotte Simonsen oplyser, at der stiles mod, at pakkeriet - der arbejder i treholds skift - genoptager produktionen ved midnat, men sidst på eftermiddagen onsdag stod det endnu uklart.
Også forlystelsesparken Legoland blev ramt, idet flere forlystelser blev lukket midlertidigt.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker