Jylland har dette forår fået sit første par ynglende vandrefalke, siden arten omkring midten af 1940erne forlod Rold Skov i Himmerland og Tofte Skov i Lille Vildmose.
2012 lader derfor ifølge Dansk Ornitologisk Forening (DOF) til at blive vandrefalkens år i den danske natur. Ynglesæsonen tegner lyst med mindst seks par. På Møns Klint er der udsigt til to ynglepar, og på Bornholm er der tre par af verdens hurtigste rovfugl. Den har en tophastighed på knap 400 kilometer i timen i styrtdyk.
Det jyske vandrefalkpar har slået sig ned i en redekasse opsat af DOF på Skærbækværket mellem Kolding og Fredericia.
Falkene på Møns Klint etablerede sig i 2001 som de første danske ynglefugle, efter at vandrefalken havde været væk fra dansk natur i næsten 30 år.
- Måske oplever vi i år et spring fremad i den danske bestand, som tidligere er set for vandrefalken i Skåne. Her var der i mange år bare to ynglepar. Så gik der hul på bylden, og nu er der otte ynglelokaliteter for vandrefalken i Skåne, siger falkeeksperten Niels Peter Andreasen.
De stejle falkevenlige steder som Møns Klint, Stevns Klint og Slotslyngen ved Hammeren på Bornholm anses for optaget som kernelokaliteter i Danmark.
Øget fremgang for falkene skal derfor især ske i redekasser i resten af landet såsom Møn og Sydsjælland, hvor der er sat en håndfuld redekasser op til vandrefalke, samt og i en stribe jyske havnebyer.
Den målrettede indsats skulle ifølge falkeeksperten gerne bringe bestanden op på 20-30 par ynglende vandrefalke.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde