Togforbindelsen mellem Varde og Nørre Nebel i Vestjylland skal bevares, hvis det står til byrådet i Varde Kommune. I stedet bør forbindelsen forlænges fra Varde til Esbjerg.
På et møde tirsdag aften besluttede et enigt byråd i Varde at indstille til Region Syddanmark, at Vestbanen kører videre i mindst samme udstrækning, som i dag.
I øjeblikket bliver Vestbanen drevet af Arriva, men kontrakten udløbet med udgangen af 2010, og regionspolitikere er klar til at lukke banen og indsætte busser.
Men politikerne i Varde er ikke sikre på, busser kan løse opgaven lige så godt som en togforbindelse.
- I første omgang går vi i hvert fald efter, at Vestbanen skal køre videre, siger borgmester Christian Gylling Haahr (V).
Hvem, der i givet fald skal drive Vestbanen i fremtiden, vil byrådspolitikerne i Varde ikke blande sig i.
Den 37,6 km lange private Vestbanen har siden 1903 fragtet passagerer og gods fra 17 stationer og stoppesteder mellem endestationerne Varde og Nørre Nebel. Banen transporterer årligt mellem 250.000 og 300.000 passagerer - primært elever i folkeskoler og ungdomsuddannelser.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet