Overskudsvarmen fra ligbrænding i landets krematorier sendes ud i fjernvarmenettet og ender i danskernes radiatorer. Det skriver Nyhedsbrevet 3F, der har foretaget en rundspørge hos landets 31 krematorier.
Aalborg Krematorium har siden april sendt overskudsvarmen ud i fjernvarmenettet, og nu vil blandt andre krematorierne i Holstebro, Randers, Hillerød, Svendborg, Hjørring og Glostrup følge trop.
Når et nyt storkrematorium ved Ringsted er færdigbygget i 2012, vil man også her levere overskudsvarmen, der opstår ved nedkøling af røggasser.
Storkrematoriet ved Ringsted vil kunne opvarme, hvad der svarer til årsforbruget i 100 parcelhuse. Det siger ingeniør Søren Jepsen fra Damgaard Rådgivende Ingeniører A/S.
Loven tvinger krematorierne til at installere et filter, der blandt andet renser røgen for kviksølv. Forinden skal røgen nedkøles fra omkring 1000 til 150 grader for at undgå, at filtret smelter.
Nødkølingen skaber store mængder varmt vand, der skal afledes fra krematorieanlægget. Det er denne overskudsvarme, som ledes ud i centralvarmesystemet og ender i de levende danskeres radiatorer.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker