Myndighederne frikender nu en vegetarpostej fra firmaet Nutana for at være skyld i, at en 16-årig dreng fra Københavnsområdet blev dødssyg, fordi han var ramt af botulisme - også pølseforgiftning.
Botulisme er nok den mest farlige og i værste fald dødelige infektion i forbindelse med fødevareforgiftning, men beredskabschef Kim Vandrup Sigsgaard fra Fødevarestyrelsen oplyser, at den 16-årige dreng, der blev alvorligt syg, nu er i klar bedring.
- Der var ikke noget galt med vegetarpostejen, viser vores undersøgelser, siger beredskabschefen.
Vegetarpostejen fra Nutana kan derfor trygt spises, siger han.
Dog opretholder Fødevarestyrelsen stadig mistanken til soyaproduktet tofu fra producenten Urtekram. Forbrugere, der har købt den slags produkter med holdbarhed til 26. april eller 10. maj 2014, skal kassere produkterne eller levere dem tilbage.
Urtekram tilbagekaldte i forrige uge både tofu og vegetarpostej, efter at den 16-årige dreng havde fået botulisme.
Fødevarestyrelsen har ikke haft adgang til at analysere selve det glas, som drengen muligvis blev syg af og kan derfor ikke frikende tofuen med de to holdbarhedsdatoer.
Det er meget sjældent, at forbrugere i Danmark smittes med botulisme. Den 16-åriges pølseforgiftning er da også det senest indrapporterede tilfælde i Danmark.
Botulismebakterien udvikler luft, når den vokser. Derfor vil en dåse med bakterien ofte bule ud i bund og låg, oplyser Fødevarestyrelsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker