Vejdirektoratet: Kør hjemmefra i god tid og hold afstand
Sådan så det søndag ud i Viborg, hvor sneen faldt i løbet af weekenden. Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix
Bilister skal være opmærksomme på varsel om sne- og isglatte veje mandag, lyder det fra Vejdirektoratet.
Sæt dig i bilen, lidt tidligere end du plejer. Kør forsigtigt, og hold afstand.
Sådan lyder tre råd mandag morgen, hvis planen er at sætte sig bag rettet og bevæge sig ud i morgentrafikken. Rådene kommer fra Jakob Riis-Petersen, der er vagthavende i trafikcenteret ved Vejdirektoratet.
- Man skal være opmærksom på, at der kan være en risiko for sne- og isglatte veje. Det er i hele landet, er meldingen fra DMI. Og så handler det om at begive sig ud i god tid, hvis man skal ud at køre i dag, eftersom der kan være glatte veje visse steder.
- Det handler om at sætte sig i bilen lidt tidligere, end man normalt ville gøre, køre forsigtigt og holde god afstand, siger han.
Meldingen er omkring klokken seks mandag morgen, at der er ro på i trafikken.
Efter en periode med kulde og en nogle steder snefuld weekend, er der mildere vejr på vej.
Den kommende uge er det slut med temperaturer, der føles som en dybfryser, og sneen smelter, lyder forudsigelsen DMI.
- Sådan ser det ud for den her omgang. Men det ser stadigvæk ud som om, at der kan komme vinterligt nedbør i form af slud eller sne, siger Mette Zhang, der er vagthavende meteorolog.
Vejrskiftet skyldes, at den kolde luftmasse over Danmark skubbes mod øst og nordøst, når lavtryk ad flere omgange sender fronter ind over landet fra vest eller sydvest, oplyser DMI.
Den forventede dagstemperatur bliver den kommende uge mellem frysepunktet og fire graders varme, mens vi om natten når ned mellem fem graders frost og to graders varme.
/ritzau/
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker