Vejdirektoratet: Kør på arbejde i god tid mandag
Foto: Lars Rasborg /Scanpix
Lars Rasborg /Scanpix
Hvis du skal på arbejde mandag morgen, er det en god idé at lade vækkeuret ringe tidligere end normalt.
Det massive snefald søndag og en kraftig vind kan nemlig give problemer for morgentrafikken.
- Der kan blive problemer med trafikken på grund af snefygning. Men vi arbejder på højtryk for, at vejene skal være klar til mandag morgen, siger Kenni Bøgh Lund fra Vejdirektoratets trafikinformationscenter.
Vejdirektoratet har ansvaret for motorveje og andre af statens strækninger.
- Vi råder folk til at køre hjemmefra i god tid. Det gælder om at holde sig orienteret om situationen og køre efter forholdene, siger Kenni Bøgh Lund
Snebiler og sneplove kører i døgndrift.
- Vi bruger alle de folk, vi har til rådighed, og de steder, hvor der er behov, er der kaldt flere folk ind, siger Kenni Bøgh Lun.
Ellen Trolle, vagtchef hos Dansk Autohjælp, frygter, at der kan blive problemer med trafikken mandag morgen.
- Jeg gruer for, hvordan det kommer til at gå, når sølet fryser til igen, siger hun om særligt de sydvestlige egne, hvor der i løbet af søndagen har været tøvejr.
Både Dansk Autohjælp og Falck har medarbejdere på standby, som kan træde til, hvis der bliver behov for det mandag morgen.
Søndag eftermiddag afblæste DMI snestormen, men der er varsel om snefygning for Nordjylland, den nordlige del af Østjylland, den nordlige og østlige del af Sjælland samt Bornholm.
Trods de store problemer med sne og glatte veje søndag, har der endnu ikke været nogen alvorlige ulykker, viser en rundringning til politiet.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned