I Vejle Kommune er borgmester Leif Skov (S) dybt forundret over, at kommunen ikke får lov til at hæve skatten til næste år. Med 23,3 procent har kommunen en af landets laveste skatteprocenter, og man har i forvejen sparet 245 millioner kroner over de seneste tre år, lyder det.
- Det er virkelig træls og dybt frustrerende. Vi har været meget tilbageholdende hidtil, men vi er ikke i stand til at køre kommunen med den nuværende økonomi. Derfor er det absolut ikke for sjov, at vi beder om lov til en skattestigning, siger Leif Skov, da Ritzau mandag aften overbringer ham nyheden om Indenrigs- og Socialministeriets beslutning.
Kommunen mangler konkret 60 millioner kroner for at få budgettet til at hænge sammen næste år. Og de penge skal ikke bruges til flødeboller i børnehaverne eller petanquesæt på plejehjemmene. Selvom om man havde fået pengene, rummer budgetterne fortsat besparelser på 150 millioner kroner samlet over de næste tre år.
- Enten skal vi bruge af kassen med risiko for at blive sat under administration, eller også skal vi fyre en masse medarbejdere. Det er uholdbart. Regeringen er simpelthen ved at sætte det kommune selvstyre ud af kraft, fordi vi ikke får mulighed for at hæve skatten og dermed bestemme over budgettet selv, siger Leif Skov.
Vejle vil nu forsøge at få hjælp via Kommunernes Landsforening (KL). Hvis nogle af de øvrige kommuner i KL sætter skatten ned, kan Vejle måske alligevel få lov til at sætte skatten op. Men den tanke har andre kommuner formentlig også. Derfor forventer Leif Skov "ragnarok", når KL mødes torsdag.
17 kommuner har fået ja til at hæve skatten - 25 har fået nej.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker