Vejret blæser på trafikken - flere færgeruter aflyst torsdag
Flere færger - herunder Bornholmslinjen - har aflyst afgange natten til torsdag og torsdag morgen på grund af kraftig blæst. (Arkivfoto). Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Varsling af kraftig vind får flere færgeselskaber til at aflyse ruter natten til torsdag og torsdag morgen.
Udsigten til meget kraftig vind får flere færgeselskaber til at aflyse afgange natten til torsdag og torsdag morgen.
Det betyder blandt andet, at man skal kigge efter en ny billet, hvis man havde planlagt at tage turen fra Rønne til Ystad eller omvendt torsdag morgen.
Bornholmslinjen har aflyst den færge, der skulle været stævnet ud fra Rønne klokken 06.30 og fra Ystad igen klokken 08.30.
Det oplyser selskabet til TV 2.
Også Alslinjen mellem Fynshav og Bøjden har aflyst morgenens første to ruter.
Desuden er flere nat- og morgenruter mellem Gedser og Rostock blevet aflyst, oplyser Scandlines på sin hjemmeside.
Det gælder afgange fra Gedser klokken 02.00, 07.00 og 09.00.
Ligeledes er ruterne fra Rostock klokken 04.15 og 06.00 aflyst.
ÆrøXpressen, der sejler i det sydfynske øhav mellem Marstal og Rudkøbing, har pillet morgenens første dobbelttur af programmet.
Det gælder afgangen fra Marstal klokken 06.30 og fra Rudkøbing 07.40. Det skriver færgeselskabet på sin facebookside.
Også trafik, der skal krydse broer, bliver påvirket af vejret.
Det er fra onsdag aften forbudt for vindfølsomme køretøjer at krydse Storebæltsbroen på grund af kraftig blæst. Det skriver Sund og Bælt på Twitter.
Forbuddet ventes at blive ophævet torsdag morgen klokken 08.00.
Øresundsbroen fraråder kørsel med vindfølsomme køretøjer.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker