Ikke siden 1996 er der spredt så meget vejsalt. Hverken kommuner eller private orker alternative tømidler, selv om vejsalt er gift for ligusterhække og vejtræer, skriver 24timer.
Ifølge Vejdirektoratet er der allerede spredt over 63.000 tons salt på statsvejene, og op til fire gange så meget i kommunerne. Dermed har saltforbruget allerede oversteget, hvad der normalt bruges på en hel dansk vinter.Det betyder, at ligusterhække, vejtræer og andre planter går et sløjt forår i møde.
-En hård vinter som denne skaber kanonhøje koncentrationer af salt i jorden, og det virker som ren plantegift. Først vil vi se planter, der springer senere ud og ikke vokser så meget, efterfølgende får vi gule blade, og i sidste instans risikerer planterne simpelt hen at dø, vurderer seniorforsker Lars Bo Pedersen fra det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.
Lars Bo Pedersen forsker i saltskader på planter, og han forventer ifølge 24timer, at saltmængderne denne vinter når op på højde med isvinteren 1995-96, der blandt andet gik hårdt ud over juletræsplantager langs motorvejene. Vejsalt trækker vand ud af træer og planter og pakker jorden tæt omkring dem, så vand og luft har svært ved at komme ned til rødderne.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker