Venner og familie vækker storsmilende og rørt dronning
Polfoto. Foto: Lars Krabbe.Lars Krabbe.
Dronning Margrethe blev vækket med hurraråb og sang af gæster foran Fredensborg Slot.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Solen brød frem, i samme øjeblik dronning Margrethe åbnede sit vindue og storsmilende og vinkende tog imod de fremmødte gæster, der var kommet for at lykønske hende på den længe ventede 75-års fødselsdag.
Det skete til tonerne af "I Østen Stiger Solen Op".
Alle dronningens otte børnebørn var klar og råbte hurra for deres farmor sammen med deres forældre - kronprins Frederik og kronprinsesse Mary og prins Joachim og prinsesse Marie.
Blandt de øvrige morgenduelige gæster var det svenske kongepar, det hollandske og belgiske kongepar, kongeparrets venner og omkring 200 borgere fra Fredensborg, der dog måtte se med fra sidelinjen.
- Stemningen var rigtig fin, fortæller Viola Hansen, der er 48 år og fra Skærbæk ved Tønder.
Annonce
Hun var kommet for at hylde dronningen sammen med sin svigerinde.
Dronningen måtte torsdag morgen modtage lykønskningen uden sin mand, da prins Henrik har meldt afbud til festlighederne på grund af influenza.
Efter hurraråb og sang bød dronningen på rundstykker og kaffe for de nærmeste.
Det er en tradition, at der er morgenvækning på Fredensborg Slot, når der er store begivenheder i familien.
Da dronning Margrethe fyldte 70 år, mødte familie og venner også op foran Fredensborg Slot for at hylde regenten med sang og hurra-råb.
Til sommer har dronning Margrethe og prins Henrik været gift i 48 år.
Da parret fejrede sølvbryllup tilbage i 1992, var der - traditionen tro - også morgenvækning fra deres nærmeste.
Dengang bød dronningen "morgengæsterne" velkommen med udslået hår og i morgenkåbe. Også prinsen var i morgenkåbe.
Torsdag var håret dog redt og samlet, og morgenkåben skiftet ud med en blå dragt.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde