Regionsrådsformand Carl Holst (V) beholder posten som formand for regionsrådet i Syddanmark. Onsdag morgen ved fem-tiden indgik Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre en bred konstitueringsaftale, som - ud over at Carl Holst fortsætter som regionsrådsformand - betyder, at Poul-Erik Svendsen (S) fortsætter som 1. næstformand og Freddie Madsen (DF) bliver 2. næstformand.
Som en del af aftalen har partierne ligeledes fordelt en række udvalgsposter mellem sig.
Venstre kom uændret ud af valget med 13 mandater.
De Konservative går to mandater tilbage til fire, men samtidig øger Dansk Folkeparti med et enkelt mandat, ligeledes til fire. Samlet har de to partier samt Venstre et flertal i rådet. Det Radikale Venstre hentede et enkelt mandat.
Socialdemokraterne må sluge et mindre valgnederlag, idet partiet mister to mandater og lander på 12. SF fik et flot valg og gik fire mandater frem til i alt seks. Enhedslisten mister sit mandat.
Konstitueringsaftalen blev indgået i to omgange - først mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre. Siden tilsluttede Socialdemokratiet, SF og Lokallisten Region Syddanmark sig.
Det vil sige, at alle partier, der er valgt ind i det nye regionsråd, er med i konstitueringsaftalen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde