Kommer det til at koste penge at gå til lægen efter valget, bliver det uden Venstres hjælp.
Sundhedsordfører Birgitte Josefsen (V) er lodret uenig i tanken om, at det skal koste penge at besøge lægen.
- I det forslag, der er bragt i spil, skal det både koste penge at gå til den praktiserende læge og vagtlægen. Jeg bryder mig ikke om den tankegang, at den mand, der kun har 100 kroner i sin pung, skal vælge mellem at lade sit barn komme til lægen eller mad, siger hun.
De Konservatives formand, Lars Barfoed, har foreslået, at det skal koste mellem 3 og 500 kroner om året at gå til lægen. Til gengæld bliver tandlægeregningen billigere.
Lars Barfoed vil efter valget have nedsat en kommission, der skal kulegrave, hvordan forslaget kan blive til virkelighed.
De Radikale bakker op om forslaget.
Birgitte Josefsen er dog klar til at diskutere sygesikringsaftalen og en omlægning af pengene inden for den ramme, der allerede er aftalt.
- Vi er åbne over for at drøfte en omfordeling, men borgerne skal ikke have pengene op af lommen for at komme til lægen. Det ligger fast, og den holdning har vi haft hele tiden, siger hun.
Også Socialdemokraterne er imod brugerbetaling på lægebesøg. Ifølge sundhedsordfører Sophie Hæstrup Andersen vil brugerbetaling på 150 kroner ramme socialt skævt og afholde den enlige mor fra Ishøj i at gå til lægen.
- Det er helt grundlæggende for os, at der ikke bliver ændret på den frie og lige adgang til at komme til lægen, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker