En uvildig undersøgelse kan være på vej i mailsagen. Britta Schall Holberg fra Venstre vil stemme for, at der bliver lavet en uvildig undersøgelse af hele forløbet. Dermed begynder regeringens flertal af smuldre.
- Jeg synes efterhånden, at der er kastet så meget smuds op, at vi alle sammen har brug for at få undersøgt, hvad der er op og ned i sagen. Jeg tror ikke, at der er noget i det, men jeg synes ikke vi kan leve med, at alle bliver sat under mistanke, siger Britta Schall Holberg til DR Nyheder.
Når Britta Schall Holberg skifter side i mailsagen, har regeringen kun 88 mandater bag sig. Dertil skal lægges Per Ørum Jørgensen fra Kristendemokraterne, som ikke vil støtte en uvildig undersøgelse.
Pia Christmas-Møller, der er løsgænger, er i udlandet. Hun siger, at hun er nødt til at se nærmere på sagen, før hun tager stilling.
Liberal Alliance har endnu ikke taget stilling til, hvordan partiet vil forholde sig.
- Vi følger sagen, men vi har endnu ikke truffet en beslutning, siger partileder Anders Samuelsen til DR Nyheder.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie