Venstre i Vestjylland mener, at vælgerne er på vej tilbage.
Det siger en lokal partiformand, efter at partiet har mistet omkring 10 procent af medlemmerne og den ellers normale brede vælgertilslutning som følge af den udskældte placering af det nye sygehus i Gødstrup ved Herning.
Trods meget dystre tal for Venstre i en ny meningsmåling gennemført af Analyse Danmark for Ugebrevet A4, så mener formanden for Venstre i Holstebro, Bjarne Sørensen, at der er grund til fornyet optimisme.
- Jeg kan mærke optimismen igen. Jeg er ikke særlig nervøs. Nu skal der ro på, og der er trods alt lang tid til folketingsvalget,. Men der har da været meget uro, siden Lars Løkke Rasmussen kom til, siger Bjarne Sørensen.
Meningsmålingen fra Analyse Danmark burde ellers give enhver lokal Venstre-formand sved på panden.
Undersøgelsen viser, at dobbelt så mange vælgere i Vestjylland vil sætte kryds ved Socialdemokratiet i forhold til Venstre, hvis der var valg i dag.
Kun 8,9 procent af de adspurgte vestjyder støtter Venstre, mens 20,6 procent støtter Socialdemokratiet.
Bjarne Sørensen har svært ved at bedømme, om Lars Løkkes møde med vestjyderne i den forløbne uge hjælper noget.
- Men generelt er vi ikke så meget sortseere, som vi har været, siger han.
Etableringen af motorvejen mellem Holstebro og Herning samt afklaringen af akutberedskabet er også med til at genoplive optimismen i Venstre.
Ved folketingsvalget i 2007 fik Venstre 45 procent af alle stemmer i Varde-kredsen, 41 procent i Ringkøbing-kredsen og knap 40 procent af stemmerne i Holstebrokredsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde