Det fastslår Venstres forhenværende finansminister, Claus Hjort Frederiksen, fredag i en debat med økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) og Kommunernes Landsforenings formand, Jan Trøjborg, ved KL's såkaldte topmøde i Aalborg.
- Skal vi finde en masse reformer, der frigør et økonomisk råderum, så vil vi ikke lade Margrethe formøble det med Enhedslisten. Så vil vi gerne have medbestemmelse om, hvad pengene skal bruges til, siger han og får straks svar på tiltale.
- Vi oplever blot med de initiativer, at gældsstiftelsen bliver lidt mere moderat. Derfor er der ingen grund til at tegne et billede af, at når vi har lavet en reform, så stikker jeg af med (Enhedslistens) Frank Aaen, og så bliver der fest i kongeriget, siger Margrethe Vestager.
Danskerne forventer ifølge økonomi- og indenrigsministeren, at politikerne skifter ham fra julemænd til hulemænd, så de sætter tæring efter næring og får økonomien på ret køl.
- Ellers havde de ikke valgt et reformflertal i Folketinget, siger hun.
Claus Hjort Frederiksen understreger, at De Radikale i 2011 reformerede efterlønnen og halverede dagpengeperioden sammen med VK-regeringen og Dansk Folkeparti. De Radikale burde fortsætte i reformsporet, mener Claus Hjort Frederiksen, men tvivler.
- Tilliden er der ikke rigtig, når Frank Aaen er med på bagagebæreret, siger han.
- Jeg er mere kendt for en Christiania-cykel, hvor det er svært at styre nede fra kassen, siger Margrethe Vestager.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker