Danmark skal aktivt forsøge at vælte det iranske præstestyre og underminere de islamiske domstole i Somalia.
Det mener regeringspartiet Venstre, som med udspillet "Kamp for global frihed" vil stramme den aktivistiske danske udenrigspolitik, skriver Jyllands-Posten.
- Det nytter ikke noget at tale pænt til diktatorer. Vi bliver nødt til at gå imod regimerne og eksportere ytringsfrihed direkte til borgerne, så de undertrykkende styrer vælter og bliver afløst af demokrati, siger Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen.
Det første konkrete initiativ er oprettelsen af en radiostation, "Radio Free Somalia", som skal drives af det danske forsvar.
Derudover er lande som Yemen, Iran, Burma, Bolivia og Venezuela på Venstres liste over regimer, der skal demokratiseres.
Indsatsen skal ifølge Venstres udspil ses som "en direkte forlængelse af vores engagement i Irak og Afghanistan - blot med andre midler".
Udspillet bliver støttet af De Konservative, mens Dansk Folkeparti blankt afviser forslaget.
- Folk har de tyranner, som de fortjener. Vi skal ikke spilde en masse penge på at udbrede demokrati som en anden flok missionærer, siger Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen.
De radikales udenrigsordfører, Niels Helveg Petersen, kalder udspillet for "uigennemtænkt", mens tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft (S) mener, at forslaget "er den sikre måde at rykke frem på terroristernes liste".
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde