Mere end hver tredje lokalformand i Venstre har forståelse for den kritik, som Dansk Folkeparti på de seneste har rettet mod regeringen.
I en rundspørge, foretaget af Morgenavisen Jyllands-Posten, til knap 400 lokalformænd i Venstre, har over 100 svaret - og flere end hver tredje mener, at DF har en pointe.
- I store træk deler jeg kritikken af, at der har været alt for mange uheldige sager. Derfor skal regeringen nu koncentrere sig om at sende klare signaler om, hvorfor det gør en forskel for Danmark, at vi har en borgerlig regering, siger Martin Merrild, V-borgmester i Struer.
Også gruppeformand for Venstre i Ballerup Kommune, Kåre Harder Olesen, forstår kritikken. Ikke mindst af kritikken af, at både statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og udenrigsminister Lene Espersen (K) har prioriteret familie frem for arbejde.
- Når man leder landet, må man respektere, at der gælder andre spilleregler for familieliv. Vores største problem er, at vi mangler reelt politisk lederskab, siger han.
Kritikken møder samtidig forståelse helt ind i Venstres folketingsgruppe, skriver avisen.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie