Der bliver spejdet ekstra meget efter postmanden her til morgen. Det er nemlig i dag, det kommer; svaret, som så mange unge har ventet på den sidste måneds tid, og som afgør, om og hvor der skal studeres efter sommerferien.
En af dem, der har ventet med spænding, er 21-årige Ellen Brzost Andersen fra Nykøbing. Hun har søgt ind på den naturvidenskabelige basisuddannelse på Roskilde Universitet, og det uden nogen anden eller tredje prioritet.
- Dette er mit drømmestudie, og af samme grund har jeg ikke samtidig søgt ind på andre uddannelser, siger hun og tilføjer:
- Men ventetiden er forfærdelig – jeg har talt dagene, lige siden jeg sendte ansøgningen af sted.
Også 20-årige Søren Olsen får i dag svar på, om han er kommet ind på drømmestudiet. Han vil gerne læse Finansbachelor på Niels Brock i København. Og selvom han er spændt på svaret, der - med hans egne ord – afgør hans fremtid, så er det dog ikke noget, han har tænkt så meget over.
- Jeg føler mig rimelig sikker på at komme ind – selvom man selvfølgelig aldrig kan være vide det. Derfor har jeg heller ikke skænket det så mange tanker, fortæller han.
Folketidende.dk følger naturligvis op og taler med både Søren og Ellen senere i dag, når de har fået svar på deres ansøgning.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned