Ventetiderne styrtdykker på de danske hospitaler. En rekordhøj vækst i aktiviteten på sygehusene har bidraget til, at patienter nu i gennemsnit venter 67 dage på en operation mod 80 dage for et år siden.
Ventetiderne er dermed kommet ned på niveauet fra før den langstrakte sundhedskonflikt i foråret 2008. Dengang skabte det en pukkel på over 300.000 aflyste behandlinger. Det skriver Berlingske Tidende.
Det fremgår af en ny opgørelse fra Danske Regioner, der bruger tallene til at forsøge at få regeringen til at slå en streg over det merforbrug på op imod én milliard kroner, som har ført til, at sygehuse i flere regioner står foran store besparelser og massefyringer.
- Først og fremmest er det glædeligt for patienterne, at ventetiderne er kommet ned. Det har krævet en enorm arbejdsindsats ud over det aftalte ude på sygehusene at nå så høj en aktivitet. Det er også, hvad alle gerne har villet have, og alligevel er det pludselig helt galt, at der er blevet produceret ekstra. Det hænger ikke sammen, siger formanden for sundhedsudvalget i Danske Regioner, Ulla Astman (S).
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned