Rafael van der Vaart har spillet 20 superligakampe i karrieren og lavet to mål. Nu er han i gang med en trænerkarriere, der mangler at tage fart. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Rafael van der Vaart, der lørdag den 11. februar fylder 40 år, flytter til sommer ned til kæresten Estavana Polman i Rumænien efter syv år med bopæl i Danmark.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Senest til sommer bliver Vestjylland en verdensstjerne fattigere.
Den tidligere professionelle fodboldspiller Rafael van der Vaart, der lørdag den 11. februar fylder 40 år, forlader den jyske vestkyst.
I stedet flytter han til Rumænien for at bosætte sig sammen med sin kæreste, håndboldstjernen Estavana Polman.
Det fortalte Rafael van der Vaart til bold.dk i januar.
- Jeg flytter til Rumænien i starten af juni. Det er ikke for at få et andet trænerjob. Det er for at følge min kæreste, sagde hollænderen til fodboldmediet.
Annonce
Efterfølgende opsagde han sin stilling som assistenttræner i 2.-divisionsklubben Esbjerg fB, og det kan måske fremrykke flytningen.
Det er Estavana Polmans skyld, at Rafael van der Vaart har boet i Danmark siden 2016. Dengang spillede hun for Team Esbjerg, og det banede vej for midtbanestjernens opsigtsvækkende skifte til FC Midtjylland. Herfra gik turen videre til Esbjerg fB.
Rafael van der Vaart danner par med håndboldspilleren Estavana Polman, der i efteråret byttede Nykøbing Falster Håndboldklub ud med Rapid Bucaresti. Tidligere har Polman også spillet for Sønderjyske og Team Esbjerg. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
I alt blev det blot til beskedne 20 superligakampe på tre sæsoner for den dengang pensionsmodne og skadesplagede supertekniker. Han nåede kun at vise få prøver på den tordenstøvle af et venstre ben, som målmænd på tværs af Europa tidligere har frygtet.
Hans cv vidner nemlig om en forrygende karriere på topplan i Europa, og det er ikke tilfældigt, at han i dag spiller padel med David Beckham og andre pensionerede fodboldstjerner.
Efter gennembruddet i Ajax som ung gik turen over Hamburger SV, Real Madrid, Tottenham og Real Betis, før han havnede i Danmark. Han nåede også at spille 109 landskampe for Holland, heriblandt VM-finalen i 2010.
Estavana Polman og Rafael van der Vaart fik en datter sammen i 2017.
Den tidligere fodboldspiller har desuden sønnen Damian sammen med ekskonen Sylvie Meis.
Damian er 16 år og betragtes som et stort fodboldtalent. Han har kontrakt med Esbjerg frem til årsskiftet. Det vides ikke, om faderens flytning til Rumænien får betydning for den aftale.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker