Det har ikke været noget opløftende kommunalvalg for De Radikale.
Partiets politiske leder, Margrethe Vestager, er langt fra tilfreds med de fire procent af stemmerne, som Det Radikale Venstre står til at sikre sig på landsplan.
- Jeg synes ikke, det er godt nok. Det ligner niveauet fra 2001. Det er dér, vi er tilbage. Men når jeg ser på den indsats, der er gjort af kandidater, aktive og støtter rundt omkring, så synes jeg, at den var til mere end fire procent, siger Margrethe Vestager.
R har hidtil kun haft én borgmesterpost i Holbæk, men meget tyder på, at partiet mister posten. Trods tilbagegangen og de blot fire procents opbakning på landsplan, har Margrethe Vestager dog ikke opgivet håbet om radikale borgmesterposter.
- Jeg kender De Radikale som dygtige og vedholdende forhandlere. Det står på side ét i både den kommunale og regionale valgbog, at man aldrig skal gå hjem, før lyset melder sig. Så vi ved ikke noget om det, siger Margrethe Vestager.
Hun vil dog ikke vurdere, hvor hun ser de bedste chancer for en borgmesterpost.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker