I København gik De Radikale til valg på at bevare borgmesterposten til Klaus Bondam og forhindre Dansk Folkeparti i at få en borgmesterpost. Det lykkedes og skal roses, skønt det skete med støtte fra Dansk Folkeparti.
Det siger De Radikales leder, Margrethe Vestager, til TV2 News.
- Det er ironien, at Dansk Folkeparti medvirkede til, at det blev en Radikal, der fik borgmesterposten, og ikke Dansk Folkeparti. Det er meget stærkt gået af dem, at de sørger for, at vælgerne får det, de havde lovet, siger hun.
Skønt Dansk Folkeparti har været og er De Radikales politiske hovedmodstander, er Margrethe Vestager glad for en borgmesterpost og betegner konstitueringen som en "teknisk aftale".
- Det er opgaven, at få kommunen til at fungere samlet set, fordi københavnerne har ingen glæde af, at partierne splitter sig op. Københavnerne har glæde af bredt samarbejde. Det står også på det Radikale program. Når hverdagen melder sig, integrationsproblemerne skal løses, banderne bekæmpes, og trafikken gøres bedre, så skal der være et samarbejde på rådhuset, siger Margrethe Vestager.
Hun påpeger, at De Radikale i Kolding har fået meget ud af sit ene mandat i en borgerlig konstituering i byrådet.
- Vi skal sige til de Radikale vælgere: Vi gør vores for at få indflydelse de næste fire år. Vi sætter os ikke bare tilbage. Det skal så vise sig, om de kan få det brede samarbejde til at fungere, som er deres arbejdsmetode og kernesten. For det giver de bedste løsninger for borgerne, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde