De lyse sommernætter bliver ene om at lyse Ringkøbing-Skjern Kommune op frem til den 8. august. Teknik- og Miljøudvalget i den vestjyske kommune har valgt at slukke de kunstige lyskilder på områdets gader og stræder.
Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse på sin hjemmeside. Ordningen er allerede trådt i kraft.
Politikernes beslutning om at slukke for lyskontakten er først og fremmest truffet for at spare 2,3 millioner på Ringkøbing-Skjern Kommunes vejbelysning i forhold til sidste år. Miljøet kan dog også glæde sig over energibesparelserne.
- Det er et af de steder, vi kan sætte ind, uden at det går ud over nogen, og som samtidig er i overensstemmelse med vores energisatsning, siger Ole Kamp, der er formand for kommunens Teknik- og Miljøudvalg.
- Beslutningen skal være med til at finansiere en udskiftning til mere moderne og energirigtige lamper og teknik, så vi på sigt kan nøjes med at natdæmpe i stedet for at slukke helt, siger Ole Kamp.
Når sommeren går på hæld, vil kommunen begynde at slukke vejbelysningen allerede ved midnat, hvilket er en time tidligere end hidtil. Fem timer senere tændes lamperne igen.
Af sikkerhedsmæssige årsager ønsker politiet i Ringkøbing-Skjern Kommune at holde gadelygterne tændt i lyskryds samt de steder, hvor nattelivet udfolder sig.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde