Danskerne spiser mere og mere fisk. Men otte ud af ti, der står ved køledisken, tænker ikke over, hvor rødspætter, torsk og rejer kommer fra, eller hvordan de er fanget.
Det viser en ny undersøgelse fra FDB Analyse.
Den manglende opmærksomhed skyldes, at vi ikke ved nok om de problemer, fiskeriet er skyld i, mener Signe D. Frese, miljø- og klimakonsulent i FDB.
- Vi har lært, at fisk er sundt, men vi er stadig ikke nået til en bevidsthed om, at fiskeri og fiskeopdræt kan være skadeligt for miljøet, og at nogle fiskearter er tæt på udryddelse, siger hun.
Signe D. Frese peger på, at næsten 80 procent af verdens fiskebestande er truede af overfiskeri, og næsten 25 procent af alle fisk, der bliver fanget, bliver smidt døde tilbage i havet.
Undersøgelsen viser også, at kun to procent af danskerne kender mærket for bæredygtige fisk, MSC.
FDM mener, at det er vigtigt både at få gjort danskerne mere bevidste om problemerne ved fiskeri og få udbredt kendskab til MSC-mærket.
- På den måde får danskerne en reel mulighed for at tage hensyn til miljøet, når de spiser fisk, siger Signe D. Frese, der opfordrer dagligvarebutikkerne til at komme i gang.
- Dagligvarehandlen må begynde at tage et ansvar, både i forhold til at selektere hvilke fisk, man vil sælge, men også i forhold til at sikre, at forbrugerne vil efterspørge MSC-mærket fisk, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde