Vi får måneformørkelse nytårsaften

Hvis vejret tillader det, slutter året med en delvis måneformørkelse, hvor en del af fuldmånen kommer ind i Jordens kerneskygge.

Den delvise del af måneformørkelsen starter klokken 19.52, og den er på sit højeste klokken 20.23. "Forestillingen" slutter 20:52, men først klokken 22.28 vil Månen være gledet helt ud af Jordens halvskygge.

Først den 28. september i 2015 kommer der igen en total måneformørkelse. Som en forsmag kan vi i 2010 se en lille bid af en måneformørkelse og i 2011 kan vi to gange se dele af en total formørkelse, oplyser Tycho Brahe Planetarium.

/ritzau/

Hvis himlen er klar og høj, byder nytårsaften på en delvis måneformørkelse. Først i 2015 er der chance for at se en total formørkelse.

Offentliggjort Sidst opdateret