Vi får rystet nyrerne løse
Foto: Foto: Marta Gramstrup Rasmussen
Man skal nærmest have nyrebælte på, for ikke at få rystet nyrerne løse, skriver en bruger på Folketidende.dk om vejforholdene i Nykøbing.
Der er ikke just tilfredshed, der præger borgerne på Lolland og Falster, når det kommer til landsdelens veje og stier. En undersøgelse, som Folketidende.dk har foretaget blandt 295 brugere, viser, at hele 75 procent er meget utilfredse med forholdene.
Mens lidt over halvdelen svarer, at de hver dag cykler uden om livsfarlige huller, tilkendegiver 22 procent, at de selv er kommet til skade på grund af huller i vejene – eller kender nogen, der er det.
- Generelt synes jeg, at Nykøbings veje og fortove er elendige. Kører du ad Rosenvænget over Vandmøllepladsen, skal man nærmest have nyrebælte på, for ikke at ryste nyrerne løse, skriver en bruger, der også kalder området omkring Orupgårdvej, Christiansmindevej og Strandbouldevarden for et forhindringsløb.
En anden kritiserer den gamle hovedvej gennem Toreby:
- ved børnehaven er der midt på vejen - hvor midterstriben engang var - en dyb rende, skriver vedkommende.
Mens kun tre procent mener, der ikke er noget at klage over, tilkendegiver de sidste 22 procent, at de ikke er tilfredse, men at de ville foretrække, at kommunernes penge går til andet end ny asfalt.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker