Vi køber usædvanligt lidt mad

En tur hos købmanden eller det lokale supermarked er ikke lige så populært, som det tidligere har været. Til gengæld er glæden for discountbutikker vokset, og det har fået salget af fødevarer og dagligvarer til at falde drastisk.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at salget af fødevarer i august er det laveste for en august måned i 10 år.

Fra august sidste år til august i år har der været et fald i omsætningen (målt i faste priser) på 3,2 procent inden for fødevarer og andre dagligvarer.

Det usædvanlige lave salg af fødevarer påvirker også det samlede detailsalg, som har set bedre tider. Det samlede detailsalg er i år det laveste for en august måned siden 2004.

/ritzau/

Salget af fødevarer i august er det laveste i 10 år. Danskerne foretrækker discountbutikker fremfor købmænd og supermarkeder.

Offentliggjort Sidst opdateret