Hvis bibliotekernes udlån af bøger kan tages som en målestok, står det slet ikke så dårligt til med danskernes læselyst.
I 2010 lånte folkebibliotekerne godt 31 millioner bøger ud, og det svarer til, at hver dansker låner seks bøger om året på ét af landets biblioteker.
Det fremgår af den opgørelse, som Danmarks Statistik har offentliggjort.
Bøger, herunder tidsskrifter, tegner sig for godt 67 procent af bibliotekernes samlede udlån.
De øvrige materialer fordeler sig således:
* Musik - 11 procent.
* Film - 10 procent.
* Multimedier m.v. - 4 procent.
* Lydbøger - 3 procent.
Når disse materialer tælles med, udgør bibliotekernes samlede udlån 46 millioner enheder.
Det er en lille tilbagegang i forholdet til året forinden. Generelt ser det dog ud til, at udlånet har stabiliseret sig på dette niveau, efter at det var faldet med 22 procent i perioden 2000-2009.
Samtidig ses en klar tendens til, at stadig flere brugere forlænger deres lån af bøger og andre materialer. Det skyldes ikke mindst, at det er blevet nemt at forny lånene hjemmefra via bibliotekernes hjemmesider.
I 2010 har bibliotekerne registreret godt 30 millioner fornyelser af udlån.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker