Døden må banke på døren et halvt år senere. Danskerne kan nemlig se frem til at leve et halvt år længere end sidste år.
På bare et år er gennemsnitsalderen for både mænd og kvinder steget med et halvt år, viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik ifølge 24timer.
- Det er en usædvanlig stor stigning. Hvis vi i årene frem bliver ved med at se så drastiske hop i levetiden, så er der en mulighed for, at vi kan nå at indhentede lane, vi normalt sammenligner os med.
Det siger forskningsleder ved Statens Institut for Folkesundhed, Henrik Brønnum-Hansen.
Frem til midten af 90?erne havde Danskerne en længere periode, hvor der ikke var nogen væsentlig stigning i middellevetiden. Derfor er vi sakket agterud i forhold til de lande, som vi normalt sammenligner os med.
Ifølge Danmarks Statistik er gennemsnitsalderen for mænd nu 77,1 år, mens kvinderne bliver 81,2 år.
Årsagen til stigningen er ifølge Kirsten Avlund, der er professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, blandt andet, at behandlingsmulighederne er blevet bedre.
- Vi dør ikke længere af infektionssygdomme. Og der er rigtig mange, der overlever kræft og hjertestop, siger hun.
Med den forlængede levetid følger også flere af de gode leveår. Ifølge Kirsten Avlund er den længere levetid forbundet med bedre livskvalitet
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned