- De ting, som står i handlingsplanen er ikke blevet udmøntet. Der er ikke blevet handlet, siger kommunens 1. viceborgmester Helle Astrup (S) til Ritzau.
- Vi skal have ryddet op, og vi skal have et nyt hold. En sådan sag må aldrig kunne ske igen, siger hun.
En revisionsrapport har for nylig afdækket generelle problemer i kommunen med at overholde loven på det specialiserede socialområde. Og en rapport fra Ankestyrelsen om "Rebild-sagen" slår ifølge Helle Astrup fast, at handlingsplanen i forhold til den hårdt ramte familie ikke blev efterlevet.
Helle Astrup mener ikke, at politikerne kunne have grebet ind, fordi de ikke kendte til sagen, før den kom frem i medierne.
- Byrådet blev først orienteret i november eller december 2011. Det var alt for sent. Vi har nu vedtaget en procedure, der sikrer, at byrådet straks bliver orienteret om alle alvorlige og vigtige sager, siger hun.
Ansvar og viden hører sammen, mener Rebilds borgmester Anny Winther (V).
- Vi har sagt, at de to udvalg, der har med det specialiserede område at gøre, hver måned bliver orienteret om de sager, der kræver særlig opmærksomhed. Vi skal også orienteres hver gang, der sker en politianmeldelse, siger hun.
Helle Astrup håber, at politikerne i fremtiden ikke skal bruge så meget tid på at diskutere økonomi og budgetter.
- Denne her sag handler ikke direkte om penge, men vi slås så hårdt med økonomiske problemer, at det stjæler al fokus, tid og energi, siger hun.
Ifølge Anny Winther er det naturligt, at politikerne fokuserer på økonomi.
- Der vil altid været fokus på økonomi. Men i Rebild Kommune er det ikke økonomien, der har sat overlæggeren for indsatser og tilbud på det sociale område, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde