Vil du udskyde din pension? Her kan du læse om fordele og ulemper

Der bliver flere og flere ældre i Danmark. Mere end hver tiende dansker har fejret sin 75-års fødselsdag, og det svarer til godt 600.000 danskere.

Antallet af lønmodtagere i den aldersgruppe er også stigende. Knap tre procent fortsætter med at arbejde, og det er en fordobling på ti år, viser tal fra Danmarks Statistik.

Og for mange ældre kan det ofte godt betale sig at fortsætte med at arbejde efter folkepensionsalderen.

Det fortæller seniorøkonom i Danica Pension Britt Dinesen Christiansen.

- Siden årsskiftet har det været muligt for pensionister at fortsætte med at arbejde uden at blive modregnet i folkepensionen. Og det samme gælder, hvis ægtefællen eller samleveren arbejder, siger hun.

Hun peger på, at det er positivt, at reglerne er blevet nemmere at gennemskue, og at pensionister har fået mulighed for at få en forbedret økonomi med arbejdsindkomst.

- Den afskaffede modregning i folkepensionen kan give op til 10.000 kroner om måneden før skat, hvis man er samboende eller gift, og 14.400 kroner om måneden som enlig, siger Britt Dinesen Christiansen.

En anden fordel er, at man kan optjene skattefrie seniorpræmier, hvis man fortsætter med at arbejde henholdsvis et og to år efter folkepensionsalderen.

- Man skal have haft mindst 30 timers arbejde om ugen i gennemsnit på et år, og det svarer til 1560 timer. Seniorpræmien er på godt 45.000 kroner, siger hun og tilføjer:

- I perioden fra den 13. måned kan man optjene den anden seniorpræmie, som er på 27.000 kroner. Man skal ligeledes have arbejdet 30 timer om ugen i gennemsnit på et år. Og man kan optjene den anden uden at have optjent den første.

Det er dog et krav, at man er født 1. januar 1954 eller senere.

Arbejdsindkomst modregnes altså ikke længere i folkepensionen, men det gælder ikke alle indtægter. Udbetalinger fra pensionsordninger kan for eksempel stadig påvirke folkepensionen.

En af de populære pensionsordninger er ratepension, hvor man får udbetalinger typisk over ti år. Det er muligt at vælge en længere periode, men udbetalingerne bliver så mindre, fordi opsparingen skal fordeles over flere måneder.

Der er et loft på, hvor meget du må indbetale på en ratepension. Hvis du indbetaler mere end loftet, vil det overskydende typisk blive overført til en livrente, forklarer privatøkonom i PFA Camilla Schjølin Poulsen.

- Til forskel fra ratepension er man garanteret udbetalinger resten af livet med en livrente, siger hun og tilføjer:

- Og vi lever længere, så det er bestemt værd at overveje, inden man går på pension, om man skal vælge livrente.

Hun peger på, at det som hovedregel er bedst at starte med at spare så meget som muligt op i ratepension, fordi det er muligt at lave hele eller dele af en ratepension om til livrente senere. Men det er ikke muligt at gå fra livrente til ratepension.

- Jeg ved fra møder med flere af vores kunder, at det kan give en tryghed at vide, at man får udbetalinger resten af livet, siger hun.

En fordel ved ratepensionen er også, at den typisk begunstiger arvinger bedre end livrente.

/ritzau fokus/