Vind af stormstyrke forhindrer Tysklands-færger i at sejle
Det blæser kraftigt i Danmark mandag, og derfor er Scandlines nødt til at aflyse en række færgeafgange mellem Gedser og Rostock. Den normale sejlplan ventes genoptaget klokken 20. (Arkivfoto) Foto: Jens B''ttner/Ritzau Scanpix
Jens B''ttner/Ritzau Scanpix
Mandag er fire afgange med færgen fra Gedser til Rostock aflyst. Det samme er fire afgange den anden vej.
Som følge af vind af stormstyrke aflyser Scandlines fire færgeafgange fra Gedser til Rostock og fire den anden vej mandag.
Det sker i tidsrummet fra klokken 11.15 til klokken 17.45, oplyser Scandlines på sin hjemmeside.
Fra Gedser skulle færgen have sejlet klokken 11.15, 13.30, 15.30 og 17.45. På samme klokkeslæt skulle der have været afgang fra Rostock også.
Rederiet opfordrer fragt- og passagerkunder til at benytte overfarten fra Rødby til Puttgarden, hvor færgerne sejler efter planen.
Aflysningerne skyldes vind, vejr og strømforhold, som er anderledes på ruten mellem Gedser og Rostock end mellem Rødby og Puttgarden.
Det forklarer Anette Ustrup Svendsen, som er kommunikationschef hos Scandlines.
- Det er ikke, fordi færgen ikke kan sejle, men når det blæser meget, presses vandet ud af havnen, og så får færgen vanskeligere ved at lægge til.
- Samtidig er det ikke længere en rar oplevelse at være om bord, når det blæser, som det gør. Her til morgen blæste det så meget, at ting røg ned fra hylderne, og så er det ikke rart at være om bord, forklarer hun.
Også to afgange hver vej var aflyst tidligere på morgenen.
Den normale sejlplan ventes genoptaget mandag aften klokken 20, oplyser Scandlines.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde