Vind af stormstyrke tvinger færger til at ligge stille
Blæsevejret tvinger Scandlines til at aflyse flere afgange. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Flere færgeruter er ramt af den kraftige blæst søndag. Seks færgeafgange mellem Gedser og Rostock aflyst.
Der blæser særdeles meget søndag, og det får konsekvenser for færgefarten. Scandlines har aflyst seks afgange, og også Læsøfærgen og Langelandslinjen er ramt.
Over Østersøen er der aflyst tre afgange fra Gedser til Rostock og tre den anden vej. Det sker i tidsrummet fra klokken 06 til klokken 17.45, oplyser Scandlines.
Vind af stormstyrke ruller søndag ind over Danmark, og det kan også risikere at lukke Storebæltsbroen.
Sund og Bælt, der står bag driften af broen, fraråder kørsel med vindfølsomme køretøjer.
Der er tidligt søndag morgen hastighedsbegrænsning på 50 kilometer i timen på broen. Denne ventes ophævet klokken 19.
Trafikken på broen lukkes ved vind af stormstyrke på 25 meter i sekunder.
Den ordinære sejlplan forventes genoptaget fra Rostock søndag klokken 20 og fra Gedser klokken 22.15. Scandlines' færger på ruten Rødby-Puttgarden sejler efter planen.
Læsøfærgen har aflyst afgangen fra øen klokken 09.40 og fra Frederikshavn klokken 11.30.
Desuden har Langelandslinjen aflyst afgangene mellem Spodsbjerg og Tårs frem til klokken 16.15.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker