Siden tirsdag morgen har fire aktivister fra miljøorganisationen Greenpeace forsøgt at presse det skotske olieselskab Cairn Energy til at stoppe deres olieboringer på en boreplatform vest for Grønland.
Men nu har en stærk og kold vind tvunget aktivisterne til at klatre ned, oplyser Greenpeace i en pressemeddelelse.
- Vi har forhindret olieboringerne i to dage, selvom det arktiske vejr til sidst fik overtaget. Vi er stolte af at have fået fortalt Cairn præcis, hvad vi mener om deres risikofulde og hovedløse oliejagt, siger en af klatrerne, Sim McKenna.
Da det sent i går aftes dansk tid blev besluttet at afbryde aktionen, klatrede aktivisterne op på boreplatformen Stena Dons dæk, hvor politiet ventede. Aktivisterne blev tilbageholdt på stedet.
Tirsdag morgen kl. 9 dansk tid startede aktionen, da de fire aktivister sejlede i gummibåde hen til boreplatformen og klatrede op i metalkonstruktionen. Her hængte de to klatretelte op og bannere med teksten ?Stop olieboringer i Arktis?.
Greenpeace har været i boreområdet i ni dage med skibet Esperanza for at protestere mod de første arktiske boringer efter BP-ulykken.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde