Vindmøller følger tiden trods nye aktioner
Det forsinker ikke opførelsen af vindmøllecentret i Østerild Plantage, at aktivister fortsætter med at demonstrere i skoven.
Ifølge Naturstyrelsen er det nemlig kun oprydningen efter de seneste ugers træfældninger, der bliver påvirket af de nye aktioner.
- Selve opførelsen af centret bliver faktisk ikke påvirket af aktivisternes tilstedeværelse. Træerne er fældet, så Risø kan i princippet gå i gang med at opføre centret efter planen, siger projektleder Claus Rasmussen fra Naturstyrelsen.
Styrelsen måtte ellers tidligt onsdag morgen endnu engang tilkalde politiet, fordi aktivister på tredje dag blokerede for oprydningen af de fældede træer. Og det overrasker Claus Rasmussen, at det er kommet så vidt.
- Jeg skal da indrømme, at jeg troede, at når nu træerne var fældet, så fik vi også lov at køre dem ud. Det gjorde vi så ikke. Derfor måtte vi bede politiet hjælpe os. Heldigvis har vi et rigtig godt samarbejde, siger projektlederen.
Selv om selve opførelsen af centret altså næppe bliver forsinket af de nye aktioner, vil oprydningen tage noget længere tid end forventet, så længe aktivisterne ufortrødent fortsætter demonstrationerne.
- Vi har ligesom i sidste uge sat ekstra mandskab på. Sådan bliver vi nødt til at agere. Men jeg vil da ikke håbe, det fortsætter, indtil vindmøllerne står der, for jeg synes egentlig, det er lidt ærgerligt, at det skal være sådan, siger Claus Rasmussen.
Også hos Midt- og Vestjyllands politi udtrykker man irritation over, at man igen skal afsætte mandskab til at rydde Østerild Plantage, så skovarbejderne kan køre de fældede træstammer væk.
- Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi er ved at være godt trætte af aktivisterne. Det er et demokratisk vedtaget projekt, men det er de åbenbart ligeglade med, siger kommunikationsmedarbejder Kurt Steenfeldt.
/ritzau/
Nye aktioner i Østerild forsinker ikke opførelsen af omstridte vindmøller, siger Skov- og Naturstyrelsen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned