Vinteren har sat en prop i Københavns Lufthavn. Fly kan hverken lette eller lande på grund af de hårde vindstød mandag morgen.
Journalist Lene Hald i lufthavnens kommunikationsafdeling siger, at man fik meldingen klokken syv om problemerne.
- Vi regner med, at vi omkring klokken otte kan komme til at afvikle en del af afgangene. Det er kraftig sidevind og glatte baner, der er skyld i problemerne, siger Lene Hald.
Omkring 20 afgange er blevet ramt af den midlertidige lukning. Og Københavns Lufthavne opfordrer rejsende til at følge udviklingen på lufthavnens hjemmeside.
- Vi kan gøre noget ved de glatte baner - men ikke ved den kraftige sidevind. Som passager skal man som udgangspunkt møde op til tiden i lufthavnen. Men mit råd er, at man skal følge situationen på vores hjemmeside, siger Lene Hald.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet